Nordic Navigator

Om Nordic Navigator og kræfterne bag

Børn i Norden har ubetinget ret til beskyttelse mod overgreb. Lige så vigtig er deres ret til beskyttelse mod selv at blive overgrebsudøvere. Nordic Navigator for Sikkerhed og Trivsel i Gaming og Digitale Rum er udviklet til at gøre begge dele. Værktøjet bygger på visionen om, at en stor del af den skadelige adfærd, som unge udøver online, kan forebygges med materialer, der allerede har vist sig at styrke følelsesmæssig robusthed, trivsel og sociale samt kommunikative færdigheder.

Når det gælder voksnes overgreb mod børn online, kan dette også opdages og forebygges ved at øge bevidstheden blandt lærere, fagfolk og andre, der arbejder med unge mennesker, om skadelig, digital adfærd, og hvordan man skaber tryggere online-miljøer for unge.

Nordic Navigator tilbyder en oversigt over enestående materialer fra Danmark, Sverige, Finland og Island, der bekæmper en bred vifte af skadelig, digitale adfærd – fra cybermobning til seksuel chikane, toksisk adfærd og risikoadfærd. Værktøjet har et intersektionelt afsæt og kan bruges til at finde materialer fra hele Norden, der adresserer specifikke onlineproblemer med udgangspunkt i fx racisme, misogyni, homofobi, transfobi, klassisme og ableisme/handikapdiskrimination. Det rummer mange formater, herunder undervisningsmaterialer, spil, film, kampagner, håndbøger, hotlines, guides til indholds-fjernelse, hjemmesider, antiradikaliseringstiltag, podcasts, onlinefællesskaber og meget mere. Uanset om de unge, der har brug for støtte, selv bliver udsat for overgreb, udsætter andre for overgreb eller begge dele, tilbyder Nordic Navigator værktøjer til forebyggelse, indsats og støtte.

Game Changer

Nordic Navigator udspringer af Game Changer-projektet, et internationalt samarbejde mellem partnere i Sverige, Danmark, Finland og Island, herunder Esport Forbundet Island (RÍSÍ), den svenske gamingorganisation SVEROK, det prisvindende finske ungdomsarbejde Sua Varten Somessa, Islands Voldforebyggelsesskole (Ofsi), Digitalt Ansvar og Center for Digital Pædagogik i Danmark, SEUL i Finland og Nordic Digital Rights and Equality Foundation (NORDREF).

Projektet bygger på forskning i gerningspersoner bag digitale krænkelser mod kvinder og piger i Norden, som viste, at mænd under 30 år er overrepræsenterede blandt overgrebsudøverne. Som svar på dette udvikler Game Changer evidensbaserede værktøjer, kampagner og initiativer til at modvirke overgreb i digitale rum med særligt fokus på at nå unge mænd gennem gaming og digitalt ungdomsarbejde, der er både engagerende og sjovt. Det overordnede mål er at styrke unges digitale rettigheder og cybermedborgerskab gennem gaming, fællesskabsopbygning og socialt iværksætteri.

Game Changer-projektet har to faser, hvoraf den første løb fra september 2023 til oktober 2024. Den skabte blandt andet en chatbot, der hjælper brugere med at blive blive klogere på sexting, producerer såkaldte "chatfictions" om nøgenbilleder og cybermobning, forskning i hvad nordiske unge ville gøre, hvis de var “chefen på internettet,” en arrangørhåndbog til værter for sikre og inkluderende gamingturneringer, ungdomsseminarer i tre lande, en konference, hvor Meta og TikTok deltog i løsningsorienterede diskussioner – og mere til.

Nordic Navigator for Sikkerhed og Trivsel i Gaming og Digitale Rum er kommet ud af Game Changer 2.0, som løber fra 2024 til 2026. Det omfatter blandt andet rekruttering af Digitale Ungdomsambassadører i Danmark, Finland, Sverige og Island, hvor unge sikrer videndeling om god praksis og løsninger på fælles udfordringer, som alle landene står overfor på nettet – blandt meget andet. Følg med!

Game Changer finansieres af Erasmus+-programmet.

Contact

The Nordic Navigator is born out of the Game Changer project, an international Erasmus+ collaboration between partners in Sweden, Denmark, Finland, and Iceland.

Together, we are committed to supporting young people across the Nordic region in navigating the digital world safely and responsibly.

For general inquiries about the Nordic Navigator, please contact us at: contact@nordicnavigator.org

Messages sent to this address will be directed to the team behind the project, and one of our partners will get back to you.

Nordic Navigator